Udgivet af Henrik Guldbrandt Kjær, fre d. 8. maj 2020, kl. 08:41

Tak er et fattigt ord, siger nogen.

Jeg er ikke enig - tak er et af de bedste og dyreste ord, der findes - tak er glæden ved at få - tak er indrømmelsen af, at vi ikke kan eksistere uden at få meget mere, end vi fortjener - for, som Martin Luther har skrevet på sin sidste lap papir: vi er kun tiggere!

Ordet tigger giver mange associationer og billeder, men en tigger er i al fald et menneske, der ved, at han eller hun er prisgivet sine medmennesker - at man er afhængig af andre menneskers velvilje og barmhjertighed.

At vi er tiggere over for Gud er udtryk for det samme: at vi er afhængige af den højeste magts velvilje og barmhjertighed - og derfor er det vigtigt at kunne sige tak.

Når vi takker, udtrykker vi afhængighed, og vi udtrykker samtidig taknemmelighed over denne afhængighed. Det er ligesom konfirmationen, som er en taksigelsesgudstjeneste over dåben - konfirmanden bekræfter sin tak for dåben - gennem Guds bekræftelse af konfirmanden.

Tak er en stor del af bønnen - bønnen til Gud - samtalen med Gud - for når vi takker, udtrykker vi en samhørighed, der samtidig er en bekendelse. Vi ville jo aldrig sige tak til én, der ikke havde noget med vores tak at gøre. Nej, takken lyder jo kun til den, der er værd at takke.

Udtrykket ”tak er kun et fattigt ord” kommer fra følgende digt:

Tak er kun et fattigt ord når det gælder dig, 

men i mine tanker bor al min tak til dig 

Jeg vil takke dig for alt i den svundne tid, 

du var hos mig når det gjaldt, altid klog og blid. 

Tak er kun et fattigt ord, derfor siger jeg. 

Det gør verden lys og stor, at jeg kender dig.

Se, det er jo en hel trosbekendelse - og samtidig er det én af Poul Bundgaards mest populære sange fra gamle dage:-) Prøv at søge den på nettet - en smuk og rørende sang!

Denne morsomhed er en god påmindelse om, at vi aldrig kan og aldrig skal skille det guddommelige og det menneskelige ad - for når vi taler kristendom, så taler vi om foreningen mellem det guddommelige og det menneskelige.

Når Poul Bundgaard takker for sit livs kærlighed - med stor patos og skøn klang i stemmen - så er det altid mere, end en rørende sang om den elskede - det er også altid en sang om forholdet i sig selv. 

Gud er kærlighed, siger nogen - herunder apostlen Johannes - og det betyder, at Gud er forholdet mellem de elskende.

Gud er det tredje ben i alle forhold, for Han er forholdet, der binder dem sammen.

Når vi beder, så fører vi en samtale med en usynlig part - vi taler med én, der ikke umiddelbart svarer - vi fører en skyggesamtale med vores usynlige ven, sådan som en 5-årig kan have en "Anton, min usynlige ven". 

I psykologien kalder man det vistnok en naturlig del af at blive et individ, at barnet på den måde fordobler sin identitet - fordi barnet pludselig kan se sig selv udefra - et fænomen, der hedder eksistens, ek-sistere, at stå udenfor sig selv.

At bede til Gud er på mange måder også at se sig selv udefra - med den bagvedliggende tanke, at der faktisk er én, der betragter os udefra.

Religionskritikken afskriver Gud som en projektion - Gud er en erstatningsforældre, der skal hjælpe os, fordi vi ikke magter at blive selvstændige og voksne - men det er jeg selvsagt ikke enig i.

Gud ER - det er i sig selv en trosbekendelse at sige - at Gud ER - for alternativet er jo, at Gud ikke er, ikke er til - en tanke, der ikke er ny, heller ikke i Bibelen, hvor man i Salmernes Bog kan læse, her i den nye oversættelse:

"Kun idioter siger:

"Gud findes ikke!"

De er onde. De gør intet godt.

Gud ser fra Himlen

ned over menneskene.

Han ser om der er en der er klog,

én der kommer til ham.

Men alle er kommet galt af sted,

alle er forgiftede.

Ingen gør godt.

Ikke en eneste.

Forstår de ingenting, de der gør ondt?

De der æder mit folk som var det brød de åd.

Gud ænser de ikke.

Men de skal fyldes af rædsel,

for Gud er med de gode.

Grin kun ad den svage og hans magtesløse planer.

Han har stadig Gud!

Vi håber, at Jerusalem kan beskytte os.

Men vi ved at når Gud vender vores skæbne,

vil vi råbe ad glæde."

Her siger Salmisten direkte, at uden Gud er alt kaos og død - for hvis vi kun er os selv, så er der ingen instans, vi skal stå til ansvar overfor.

Gud ER - og Gud ER kærlighed - for kærligheden er båndet mellem os mennesker og det ER båndet mellem Gud og mennesker.

Vi kan tale med dette levende bånd - vi kan føre en samtale med den magt, der gør os levende over for hinanden.

Derfor hedder det også i vielsesritualet, at brudeparrets vigtigste opgave er at iføre sig kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd.

Tro på Gud og tal med Gud - og husk at sige tak til Ham, at du må stå i kærlighedens bånd - det er Bededags store gave til os - at vi har muligheden og evnen at sige tak til Gud og ikke mindst de mennesker, vi hænger sammen med.

Herre, hør vor bøn!
Glædelig Bededag!

LOV OG TAK og evig ære være dig vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd,
du, som var, er, og bliver én sand treenig Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

AMEN, i Jesu Kristi navn: Amen!

TEKSTER TIL BEDEDAG

* Salmisten skriver: Fra det dybe råber jeg til dig, Herre. Herre, hør mit råb, lad dine ører lytte til min tryglen! Hvis du, Herre, vogtede på skyld, hvem kunne da bestå, Herre? Men hos dig er der tilgivelse, for at man skal frygte dig. Jeg håber på Herren, min sjæl håber; jeg venter på hans ord, min sjæl venter på Herren mere end vægterne på morgen, end vægterne på morgen. Israel, vent på Herren, for hos Herren er der troskab, hos ham er der altid udfrielse. Han udfrier Israel fra al dets skyld. Sl 130

Epistlen skrives i brevet til hebræerne: Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit jordiske legeme, og vi har i ham en stor præst over Guds hus. Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro og bestænket på hjertet, så vi er befriet for ond samvittighed, og med legemet badet i rent vand. Lad os holde urokkeligt fast ved bekendelsen af vort håb, for han, som gav os løftet, er trofast; lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig. Hebr 10,19-25

Lad os bekende vor kristne tro:

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.

Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.
Amen - amen - amen!

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!« Matt 7,7-14

Kategorier Søn- og helligdagens prædiken